GO´ STIL hos Team Odder

Team Odder inviterer ALLE til kurset GO´ STIL på landevejen.

GO STILHermed inviterer vi hos Team Odder alle interesserede til kurset GO´ STIL på landevejen - og det er helt gratis at deltage.

 

Fredag d. 31. marts

kl. 19-22

Saksild Kulturhus

Rudevej 100, Saksild
8300 Odder

 

Er du ikke medlem af Team Odder, bedes du af af hensyn til traktement og praktik med borde og stole, tilmelde dig.  Send en mail via dette link med dit navn senest fredag d. 31 marts kl. 17.

 

Vi afholder kurset som en del af vores Kom-I-Form weekend og har derfor booket underviserne fra DGI, som tilbyder kurset til alle motionsklubber, der er medlem af DGI.

 

Efterhånden som antallet af motionscyklister i trafikken er øget støt og roligt, er forholdet mellem cyklister og bilister desværre også blevet mere og mere anstrengt.

 

Mange bilister synes, alle de der cykeltosser altid kører som om de ejer hele kørebanen, og en landsdækkende undersøgelse viser, at mere end halvdelen af motionscyklisterne har oplevet vejvrede i trafikken. Og den bedste måde at ændre dette for os motionscyklister, er ved at kigge indad, så vi selv kan være de gode eksempler og vise GO´ STIL ude i trafikken.

 

Som en del af Team Odders fokus på at genere de andre trafikanter så lidt som muligt - samt ikke mindst også at undgå uheld og styrt på vores træningsture - betalte vi i 2016 DGI for at uddanne knap 15 af vores medlemmer til at være holdkaptajner.

 

Det vil sige, at vi til hver eneste træning altid har en uddannet holdkaptajn, som med kærlig men bestemt hånd svinger takststokken i hver træningsgruppe. Holdkaptajnen har på forhånd fastlagt en træningsrute og bestemmer suverænt, hvornår vi kører ud fra et T-kryds, cykler to og to eller hvornår vi fletter ind og cykler på én række.

 

Alligevel oplever vi desværre af og til tilspidsede og potentielt farlige situationer med vrede bilister, som med aggressiv kørsel tydeligt viser, at de helst så os så tæt på grøftekanterne, som muligt. Derfor er det meget naturligt, vi ser på os selv for at forsøge at eliminere disse situationer, og vi inviterer hermed alle interesserede til at komme og være med og blive klogere på, hvordan vi bliver endnu bedre til at udvise GO´ STIL på landevejene.

 

Vi glæder os til at se så mange som muligt - både medlemmer og ikke-medlemmer.

 

Sponsorer

megavin gul 300x100

bruhn grafisk

KvicklyOdder

brolaeggeren logo